Kongehuset og sønderjydernes historie
Det danske kongehus har haft stor symbolsk betydning for Sønderjylland. Den reelle betydning blev ikke mindre, da Prins Joachim overtog Schackenborg Slot. Det blev for alvor demonstreret den 24. maj 2008, da prinsen sagde ja til prinsesse Marie i Møgeltønder Kirke.

Som borger i byen føltes det næsten som om at blive verdens navle. I hvert fald et kort sekund!
Millioner af danskere fulgte de næsten 12 timers live-reportager, da Joachim fik sin Marie. Og begivenheden blev transmitteret til flere andre lande. Deres bryllup og barnedåb i Møgeltønder Kirke har derfor været ubetalelig reklame for den lille by, der har under 1.000 indbyggere!

Ikke en tilfældig dato
Prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsdato havde i årevis været en historisk dag for kongehuset. Endda inden de to hovedpersoner overhovedet var født.
Den 24. maj 1935 blev prins Joachims mormor, den svenske prinsesse Ingrid, nemlig viet til den danske kronprins Frederik. Det skete i Storkyrkan i Stockholm. Set i det lys var Møgeltønder og Møgeltønder Kirke et mere ydmygt valg.
Antallet af besøgende til byen var ekstraordinært. Politiet gættede på, at 5-10.000 mennesker fulgte begivenhederne fra forreste række. Det samme var tilfældet, da først Prins Felix og senere Prins Henrik blev døbt.

Mange kom langvejs fra for at være med at fejre den nye dansk-franske forbindelse. Foto: Ida Mathisen

Mormor Lille Cafe, der ligget i Slotsgade, bød på en speciel bryllupslagkage. Og der kom så mange gæster, at caféen i løbet af dagen blev nødt til at producere 66 store bryllupslagkager. Plus alle de andre typer, Mormor Lille Café disker op med. Det er mange lagkager, når alt blev håndlavet i caféens eget lille køkken.

TV2 lejede en mark skråt overfor kirken, lagde flere hundrede kvadratmeter jernplader ud og placerede alt sit sendeudstyr dér. De rejste bl.a. dette to etagers "telttårn", hvor kommentatorerne kunne holde øje med kirken. Foto: Mogens Nielsen

Tv-kanalerne havde mere end 100 mand beskæftiget i en uge for at kunne dække begivenhederne. Der kom også pressefolk fra udlandet. I dagene op til brylluppet var pressedækningen så intens, at nogle medier nåede kvalmepunktet og gjorde lidt grin med byen.
Det kunne vi indbyggere godt leve med. På grund af sin historie har Sønderjylland haft et særligt forhold til kongehuset og danskheden. Det kan du læse mere om længere nede i teksten.

Borgere i Møgeltønder satte selv en æresport op. Den blev sat på den gamle portnerbolig, der fører ind til slottet. Foto: Ida Mathisen

Traditionen tro blev der sat en æresport op i forbindelse med brylluppet. Desværre troede dele af pressen, at det var Tønder kommune, der sørgede for den. Men ranken var en gave fra byens borgere. Store dele af den bestod i øvrigt af efeu fra Møgeltønders haver.

Ranken skulle vandes hver dag. Og de politifolk, der bevogtede slottet de dage, var søde til at give en hånd med. Foto: Dorte Wandall

Der blev også bagt kager mange steder i byen, for en lang række af byens foreninger gik sammen om at arrangere et rigtigt sønderjysk kagebord, som besøgende kunne spise sig mætte i for 75 kr, inkl. kaffe. Det blev en kagebord af en anseelig længde.
TV2 havde meldt sin ankomst og ville sende fra forsamlingshuset, hvor kagebordet var stillet op. Men de fik i stedet en professionel "udenbys" bager til at levere 12-13 forskellige sønderjyske tv-kager. Ikke meget i forhold til de mere end 30 hjemmelavede kager, byens egne "kogekoner" var leveringsdygtige i.
Du kan se, hvad byens egne borgere diskede op med på denne lille film - og hvad TV2's seere gik glip af:


Klik på pilen, hvis du vil se en lille film, der viser, hvor stort et sønderjyske kagebord, byen diskede op med. Hver enkel kage var forsynet med et skilt, der fortalte, hvem der havde lavet den og hvad den hed. Film: Ida Mathisen

Efter vielsen kørte brudeparret tilbage til Schackenborg Slot i en af prins Joachims velplejede veteranbiler. Det er næppe en bil, der egner sig til at tage på bryllupsrejse i. Men den korte køretur klarede den fint, selv om udstødningsgassen var til at både se og lugte. Det ødelagde dog ikke noget. Også for tilskuerne var det en festlig afslutning på en festlig begivenhed.

Brudeparret forlod kirken i en af prins Joachims velholdte veteranbiler. Foto: Ida Mathisen

Hvorfor spiller det danske flag så stor en rolle i Sønderjylland?
TV gjorde lidt grin med de mange danske flag i og omkring Møgeltønder den 24. maj. Byen blev kaldt den mest kongetro by i landet - uden at den påstand blev uddybet.
Men det er rigtigt, at danskheden og kongefamilien nok har betydet mere i det sønderjyske end i resten af Danmark.
For det første har sønderjyske adelige familier leveret monarken til det danske monarki. De to store slægter i det danske kongehus er den oldenborgske og den glücksborgske. Den nuværende glücksborgske slægt afløste den oldenborgske i 1863. Og på disse kanter tæller det at have sønderjysk blod i årene!

Christian X fejrede genforeningen ved at ride over den gamle grænse og hilse Sønderjylland vedkommen tilbage til Danmark. Og så på en hvid hest. Det havde en symbolværdi, der tæller den dag i dag.

For det andet har kongehuset stor symbolværdi. Det skyldes, at kongehuset ikke glemte Danmark, da Sønderjylland var tysk mellem 1864 og 1920. På selve Genforeningsdagen i 1920 red Christian X over den gamle grænse ved Christianfeld for at byde Sønderjylland tilbage i det danske kongerige.
Danmark måtte afstå de tre sønderjyske hertugdømmer, fordi vi tabte krigen med Tyskland i 1864. Hele landsdelen blev formelt indlemmet i det preussiske monarki i 1867. Det blev en hård tid for sønderjyderne - men samtidig starten på en definition af danskhed!

Sønderjylland skulle være rigtig tysk!
Da Tyskland overtog Sønderjylland,  blev borgere udsat for en systematisk germanisering. I 1888 blev tysk det eneste sprog i skolen og den sidste danske private skole i landsdelen lukket. Den preussiske stat involverede sig fra 1896 i den nationale kamp ved at opkøbe store gårde, som kun blev bortforpagtet til tysksindede landmænd. Og i oktober 1898 begyndte en masseudvisning af dansksindede.
Tysk kultur skulle også afspejle sig i bygningskunsten. Alle, der ville bygge et hus, skulle have tegninger godkendt i Slesvig eller Berlin. Det kan stadig ses på mange af de huse i Sønderjylland, der blev bygget mellem 1864 og 1920. Der er også enkelte eksempler i Møgeltønder.
De dansksindede måtte altså kæmpe hårdt for deres sprog og kultur. Og de forstod at holde fast. I 1880 stiftede man "Foreningen til den danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig." Foreningen oprettede danske bogsamlinger i sognene, så borgerne kunne læse dansk. De udgav også Den Blå Sangbog, som senere blev kendt over hele Danmark.
Foreningslivet blomstrede i de år og der blev bygget danske forsamlingshuse. Det er i øvrigt her udtrykket "sønderjysk kaffebord" blev født. Pengene var små, og når man samledes, medbragte hver familie hjemmebagt kage til det fælles bord. Hvilket førte til mange og ret forskellige kager.
Det var primært i Nordslesvig - dvs. det vi i dag kalder Sønderjylland - at den danske "modstand" betød noget. Resten af Slevig-Holsten affandt sig med at blive indlemmet i det tyske rige, bl.a. fordi der de fleste steder var et flertal af tysksindede.

Plakatkrigen rasede, da der i 1920 skulle stemmes om, hvilket land sønderjyderne ville høre til.

Den kulturelle og politiske udvikling forvandlede de "dansksindede slesvigere" til "dansksindede sønderjyder". Og da de i 1920 fik chancen for at stemme om, hvilket land de ville tilhøre, stemte Nordslesvig sig tilbage til Danmark. I Møgeltønder stemte mere end 90% for en genforening. Som det ses på plakaten, havde Dannebrog høj symbolsk værdi. Derfor spiller Dannebro stadig en stor rolle i sønderjydernes selvforståelse.

Kongehuset og Sønderjylland i fremtiden
Om kongehuset også i fremtiden vil betyde meget for sønderjyderne, vil tiden vise. Ved at flytte fra Schackenborg Slot kan prins Joachim have svækket båndet mellem kongehuset og Sønderjylland.
Helt mistet forbindelsen til Sønderjylland har den royale familie dog ikke. Den daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid fik brugsretten til Gråsten Slot i bryllupsgave i 1932. Da Dronning Ingrid blev enke, fortsatte hun med at tilbringe sommeren på Gråsten Slot - hvor hun anlagde en have, der stadig er berømt for sin skønhed. Dronning Magrethe har forsat traditionen ved at holde  sommerferie med familien på Gråsten Slot hvert år.
Om Prins Joachim og prinsesse Marie vil gøre det samme med Schackenborg Slot, må tiden vise. De bruger i hvert fald stadig slottet. Det kan man konstatere, når prins Joachims kroneflag vejer fra slottets flagstang.